Løn og ansættelse
Ved ansættelse i Slagelse kommune som lærer eller børnehaveklasseleder bliver man ansat efter Overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen.
Ved din ansættelse skal du have et ansættelsesbrev. Heri angives stillingsbegegnelse, arbejdsted, beskæftigelsesgrad og eventuel tidsbegrænsning. Endvidere skal der stå, om der er aftalt prøvetid.
Arbejdstiden følger den centrale arbejdstidsaftale og aftalen mellem kredsen og Slagelse kommune om overordnede principper for arbejdstidstilrettelæggelsen. Herudover er der på skolerne indgået akkordaftaler mellem skolelederen og tillidsrepræsentanten.
Den centralt fastsatte grundløn for børnehaveklasseledere er løntrin 27. Hertil kommer 1 trin som kompensation for arbejdsbestemte tillæg og 1 trin for tiltrækning og fastholdelse af uddannede børnehaveklasseledere. Efter 4 års ansættelse stiger lønnen 3 løntrin og efter yderlige 4 år 2 løntrin. Hertil kommer undervisningstillæg mm. Undervisningstillægget udgør for en fuldtidsansat ca. 10.000,- kr. årligt.
Den centralt fastsatte grundløn for lærere er løntrin 30. Hertil kommer 1 trin som kompensation for arbejdsbestemte tillæg og 1 trin for tiltrækning og fastholdelse af uddannede lærere.Efter 4 års ansættelse stiger lønnen 4 løntrin og efter yderlige 4 år 5 løntrin. Hertil kommer undervisningstillæg mm. Undervisningstillægget udgør for en fuldtidsansat ca. 10.000,- kr. årligt.
Derudover har kredsstyrelsen indgået lokale lønaftaler. Dem kan du finde via linket til højre.
Som nyansat i Slagelse kommune skal ud i løbet af kort tid efter din ansættelse have en samtale med din tillidsrepræsentant, hvor din lønseddel, aktivitetsplan mv. kan blive gennemgået, ligesom du kan blive orienteret om lokale forhold på skolen og i kommunen. Det er din tillidsrepræsentant, der tager initiativ til samtalen.
Direkte link til denne side: www.xn--slagelselrerkreds-zrb.dk/løn+og+job
Løn og job
X
E-mail denne side



